Naturoplevelser på Møn

Naturoplevelser på Møn – den komplette guide til en ø uden sidestykke

Møn er ikke bare en smuk ø. Den er et naturvidenskabeligt særtilfælde — et sted, hvor istid, kridthav, kalkjord og menneskers tilbageholdenhed tilsammen har skabt en natur, der er uden sidestykke i Danmark.

Det er en ø, hvor man kan finde 70 millioner år gamle fossiler på stranden om formiddagen, se Danmarks sjældneste orkidéer i fuld blomstring om eftermiddagen, og om aftenen sidde i et varmt vildmarksbad og kigge op på en Mælkevej, der ikke er synlig fra de fleste steder i landet.

Alt dette inden for én dag og inden for få kilometers kørsel fra hinanden.

Denne guide er skrevet fra Østmøn — med Høje Møn, Borre Mose og klinten som centrum. Den er ikke en turistbrochure. Den er en naturguide til dem, der vil vide hvad der rent faktisk er her, hvornår man ser det, og hvorfor Møn er anderledes end alle andre steder i Danmark.

Hvad du finder i denne guide

1. Møns geologi — fundamentet for alt det levende: Alt det særlige på Møn begynder 70 millioner år nede i undergrunden.

Her forklarer vi, hvordan et tropisk kridthav, en istid og kalkens kemi tilsammen har skabt et naturgrundlag, der ikke findes andre steder i Danmark — og hvorfor det er forudsætningen for alt det, du læser om i resten af denne guide.

2. Klinteskoven og bøgeskoven på kalkbund: Klinteskoven er ikke en almindelig bøgeskov. Den vokser på kridtbund, huser Danmarks ældste bøge på over 400 år og rummer 112 rødlistede svampearter — hvoraf 11 ikke er fundet andre steder i landet.

Vi beskriver den urørte skovs særlige kvaliteter, klorosefænomenet der giver bladene den karakteristiske gulgrønne farve, og skovbundens sjældne forårsflora.

3. Overdrevene — Høvblege og Jydelejet: To af Danmarks fineste tilbageværende kalkoverdrev — og hjem for en flora og et insektliv, der er uden sidestykke i Nordeuropa.

Vi forklarer hvad et overdrev er, hvorfor det er truet, og hvad det konkret er at opleve, når man befinder sig midt i det i juli med humlebier, sommerfugle og en blomsterduft, der ikke ligner noget andet.

4. Orkidéerne — 18 arter på ét sted: Af Danmarks 43 vilde orkidéarter vokser 18 på Høje Møn.

Vi gennemgår de vigtigste konkret — stor gøgeurt, horndrager, flueblomst, hvid skovfrue og hullæberne — med beskrivelser af udseende, blomstringstidspunkt og de spektakulære historier bag deres tilstedeværelse her.

5. Vandrefalken og de sjældne ynglefugle: Vandrefalken — verdens hurtigste dyr — yngler på Møns Klint og er tilbage efter 30 års fravær.

Vi beskriver den og dens tilbagekomst, men også de andre sjældne ynglefugle: hvepsevåge, rødrygget tornskade, nattergal, pirol, høgesanger og kernebider — og hvornår man ser dem.

6. Rød glente — en succeshistorie: Rød glente var uddød som ynglefugl i Danmark og er nu nærmest et fast inventar på Østmøn hele året rundt.

Vi beskriver fuglens karakteristiske gaffelformede hale, dens adfærd og rolle i landskabet, og fortæller historien bag en af de mest dramatiske naturgenoprettelser i nyere dansk naturhistorie.

7. Borre Mose og trækfuglene: Borre Mose er en af Sydøstdanmarks vigtigste fuglelokaliteter — og for fuglekiggere en af de egentlige årsager til at vælge Østmøn. Vi beskriver tranernes efterårstræk i store flokke, bramgæs og rovfugletrækket med havørn og fiskeørn, og mosens ynglefugle inklusiv den mystiske rørdrum.

8. Slanger og krybdyr: Møn er et af de bedste steder i landet for hugorm og snog — begge fredet og begge til stede i det kalkrige terræn på Høje Møn.

Vi beskriver de to slangearter grundigt, hvad der adskiller dem, hvornår og hvor man ser dem, samt markfirben, stålorm og de paddarter, der lever ved øens vandhuller og moser.

9. Pattedyrene — fra rådyr til marsvin: Rådyr i store antal, hare, grævling, ræv, flagermus langs skovbrynene om aftenen og lejlighedsvis marsvin fra klintens top. Vi beskriver det pattedyrliv, der er tilgængeligt for den opmærksomme gæst — og hvornår og hvor man bedst møder dem.

10. Sommerfugle og insekter — det oversete liv: Overdrevene på Høje Møn er et af Danmarks mest artsrige levesteder for sommerfugle og insekter.

Vi beskriver de vigtigste arter — sortplettet blåfugl, hvid admiral, perlemorsommerfugle og guldsmede — og forklarer, hvorfor insektlivet på overdrevene er grundlaget for hele naturens fødekæde.

11. Fossiljagt på stranden ved Møns Klint: Stranden ved klintens fod er et af Nordeuropas bedste steder til at finde 70 millioner år gamle fossiler med det blotte øje. Vi gennemgår de konkrete fund — vættelys, søpindsvin, kæmpeøsters, raslesten, koraller og den ekstremt sjældne mosasaurstand — og giver en praktisk guide til hvornår, hvordan og hvad reglerne er.

12. Fiskeri ved Møn: Møn tiltrækker lystfiskere fra hele Skandinavien. Vi beskriver havørredfiskeriet langs klintekysten, hornfiskens forårsankomst, historien om brakvandsgedderne i Stege Nor og trollingmulighederne fra Klintholm Havn — med vejledning om fisketegn og gældende regler.

13. Camønoen — vandrevejen der løber forbi huset: Den 175 kilometer lange vandrerute løber direkte forbi In2Nature og giver adgang til Høje Møn og Borre Mose uden transport.

Vi beskriver rutens karakter på Østmøn, hvad man møder undervejs, og hvad det betyder at ankomme til Møns Klint til fods frem for ad parkeringspladsen.

14. Årstiderne på Møn: Møn er ikke det samme sted hele året. Vi gennemgår de fire sæsoner grundigt — hvad der sker i naturen, hvilke fugle og dyr der er til stede, hvad der blomstrer og hvad der trækker — og giver en konkret guide til hvad man bør prioritere afhængig af hvornår man besøger øen.

15. Østmøn som udgangspunkt — In2Nature: En kort og ikke-sælgende beskrivelse af hvad In2Nature på Østmøn giver adgang til: Camønoen forbi huset, afstanden til Borre Mose, klinten og Klintholm Havn, og hvad man kan opleve fra haven og markerne i alle årstider.

Møns geologi — fundamentet for alt det levende

For at forstå, hvad der gør Møns natur unik, skal man starte i undergrunden. Ikke i turismesproget, men i geologien — for det er her, forklaringen på alle Møns naturlige særegenheder begynder.

Kridthavet — 70 millioner år tilbage

For 70 millioner år siden lå det område, vi i dag kender som Danmark, under et varmt, lavvandet tropisk hav.

I dette hav vrimlede livet: belemnit-blæksprutter i tætte stimer, søpindsvin der kravlede langs havbunden, mosasaurer på op til 17 meter der jagtede i de åbne vandmasser, koraller der voksede i rev, og milliarder af mikroskopiske alger og kalkskeletter, der dag for dag sank til bunds og lagde sig som et tyndt lag hvidt kalk. År efter år.

Årtusinde efter årtusinde. I 25 millioner år.

Resultatet var et lag skrivekridt, der mange steder var hundredvis af meter tykt. Det er det samme kridt, der udgør klintens hvide facade i dag, og det er det samme kridt der nu, 70 millioner år senere, stikker frem af jordoverfladen i markerne og skovbundene på Høje Møn.

Istiden der formede Høje Møn

Da den seneste istid nåede Danmark for ca. 12.000 år siden, skete noget dramatisk. Isens enorme tryk og bevægelse skrællede de tykke kridtlag fri fra havbunden i skiver på op til 50 meters tykkelse og pressede dem op i folder og buer.

Det bølgende bakkelandskab på Østmøn — Høje Møn — er resultatet af den proces. Ikke erosion, ikke vulkanisme. Istryk.

Kridtet ligger nu tæt på overfladen, og mange steder stikker det hvide materiale direkte frem af jordoverfladen.

Det giver Møns jord en kalkkoncentration, der er usædvanlig selv i en international sammenhæng. Og det er denne kalkkoncentration, der er forudsætningen for alt det særlige, der sker på Østmøn.

Kalkens fødekæde

Kalk giver et basisk jordsmon, der er næringsfattigt og tørt. Det lyder som en ulempe — men for specialiserede plantearter, der har udviklet sig i netop disse forhold, er det et paradis. Orkidéer, der kræver et specifikt svampesamfund i det kalkrige jordsmon.

Insekter, der lever af de kalkelskende planter. Fugle, der lever af insekterne. En hel fødekæde, der hviler på de 70 millioner år gamle levn fra et tropisk hav.

Møns Klint — den dramatiske kridtklint, der falder 128 meter næsten lodret ned i Østersøen — er den mest synlige del af denne geologi. Men historien begynder ikke ved klinten. Den begynder i undergrunden og folder sig ud over hele Østmøn.

Klinteskoven og bøgeskoven på kalkbund

Klinteskoven er en bøgeskov, der adskiller sig fra alle andre bøgeskove i Danmark. Den vokser på kridtbund — og det sætter sit tydelige præg på alt fra trækronernes farve til skovbundens flora og det svampesamfund, der lever i det døde ved.

Danmarks ældste bøge og klorosefænomenet

De ældste bøge i Klinteskoven er over 400 år gamle. Boreprøver af de massive stammer på toppen af Timmesø Bjerg viser, at de slog rod i Christian IV’s tid. De er Danmarks ældste kendte bøge — og de ser anderledes ud end bøge andre steder.

Bladene er gulgrønne, ikke dybegrønne, fordi kalken i jordbunden forhindrer træerne i effektivt at optage jern og mangan, der er nødvendige for den fulde klorofylproduktion. Tilstanden hedder klorose, og den giver Klinteskoven et lys og en farvekvalitet i maj og juni, der er anderledes end i nogen anden dansk skov.

Urørt skov og 112 rødlistede svampearter

En del af statens andel af Klinteskoven er udpeget som urørt skov — et begreb der betyder, at naturen overlades til sig selv, at døde træer bliver stående og liggende, og at skovens dynamik får lov at udfolde sig uden menneskelig indgriben.

Det er afgørende for en lang række sjældne arter, der er afhængige af netop det døde ved. Svampe, biller, larver, mosser og laver, der ikke kan leve andre steder end i gammel urørt skov.

Resultatet er imponerende: Klinteskoven rummer 112 rødlistede svampearter. Af dem er 11 arter ikke fundet andre steder i Danmark overhovedet. Det gør skoven til en international naturperle for mykologer — og til et sted, der er meget mere end en smuk skovtur.

Skovbundens sjældne flora

I skovbunden blomstrer den blå anemone i marts og april — en tidlig forårsblomst, der kun vokser på kalkrig jord og er et af de første tegn på, at sæsonen begynder.

Lidt senere følger stor gøgeurt, Danmarks største orkidé, der efter bøgens løvspring rejser sin lilla blomsterstand op af skovbunden.

Og i bunden af skoven, langs de mere lysåbne partier og skovkanter, trives de tre vilde primula-arter, der normalt ikke vokser sammen nogen steder i Danmark — men gør det her, fordi jordbunden opfylder alle deres krav.

Og fordi de tre arter vokser side om side, skabes hybrider, der ikke findes andre steder i landet.

Klinteskoven er ikke bare smuk. Den er et naturlaboratorium.

Overdrevene — Høvblege og Jydelejet

Et overdrev er en åben, urtedækket græsmark på næringsfattig jord, der aldrig har været pløjet og som er blevet holdt åben gennem årtiers afgræsning.

Det er en af de mest artsrige naturtyper, vi kender i Nordeuropa — og en af de mest truede. I Danmark er overdrevsarealet gået dramatisk tilbage i det 20. århundrede, efterhånden som landbruget intensiveredes og de marginale arealer enten blev tilplantet, tilgroet eller opdyrket.

Høvblege og Jydelejet på Høje Møn er to af de absolut fineste overdrev, der stadig eksisterer i Danmark. De er ikke fine fordi de er plejet til ukendelighed — de er fine fordi de har fået lov at udvikle sig over meget lang tid under de rette betingelser.

Høvblege — fredet siden 1917

Høvblege er sandsynligvis den sidste rest af et større sammenhængende overdrev på den vestlige del af Møns Klint. Det blev fredet allerede i 1917 — et af de tidligste naturfredningsvedtak i Danmark.

I en periode var området hårdt medtaget af intensiv fåregræsning, men da staten overtog arealet i 1992, begyndte en målrettet naturpleje der har bragt overdrevet tilbage til en tilstand, der kan konkurrere med de fineste europæiske overdrevslokaliteter.

Jydelejet — horndragernes hjem

Jydelejet ligger nord for Geocentret og er særlig berømt for sin horndragerpopulation — Danmarks eneste voksested for denne purpurrøde orkidéart.

Her er der opsat hegning for at beskytte de mest sårbare arealer, og besøg fra maj til juli giver adgang til et blomsterdække, der er svært at beskrive for nogen, der ikke har set det.

Hvad gør disse overdrev særlige

Det der gør disse overdrev til noget særligt, er kombinationen af kalkens næringsfattige jordbund, det kuperede terræn der skaber et steppeagtigt mikroklima på de sydvendte skråninger, og den uafbrudte naturhistorie der går langt tilbage.

Kalken ligger mange steder så tæt på overfladen, at det hvide kridt titter frem. Det giver en jord, der er varm, tør og rig på de grundstoffer, som de specialiserede kalkelskende plantearter har brug for.

Om sommeren er overdrevene levende på en måde, der er svær at forestille sig for nogen, der aldrig har besøgt dem. Humlebier og honningbier sværmer. Sommerfugle i halve snes arter flyver fra blomst til blomst. Græshopper stridulerer i det tørre græs.

Og over det hele hænger en duft af varm jord, tørre urter og blomster, der ikke ligner noget andet i dansk natur.

Afgræsning som naturpleje

Græsningsforeningen Høje Møn spiller en afgørende rolle i at holde overdrevene åbne. Kvæg og får afgræsser arealerne og forhindrer, at krat og buske overtager og lukker for det lys, som overdrevets planter er afhængige af.

Det er ikke romantisk landbrug — det er aktiv naturforvaltning der er nødvendig for at bevare en truet naturtype.

Orkidéerne — 18 arter på ét sted

Af Danmarks 43 vilde orkidéarter vokser 18 på Høje Møn. Det tal er svært at sætte i perspektiv, medmindre man ved, at orkidéer er ekstremt krævende.

De kræver de helt rigtige jordforhold, de helt rigtige mykorrhiza-svampe i roden, de helt rigtige insekter til bestøvning, og de helt rigtige lysforhold.

At 18 arter trives på ét relativt lille naturområde er ikke tilfældigt. Det er resultatet af en geologi, et mikroklima og en naturhistorie, der tilsammen skaber betingelser, der nærmest ikke eksisterer andre steder i Nordeuropa.

Stor gøgeurt og horndrager — de to kendteste

Stor gøgeurt er Danmarks største orkidé og kan blive over halvanden meter høj.

Den vokser kun to steder i hele landet — det ene er Høje Møn, og her er den forholdsvis almindelig. Den blomstrer i maj-juni, når bøgeskoven netop er sprunget ud, og dens lilla-rosa blomsterstand er så dominerende, at den er synlig på lang afstand.

Blomsterne er to-farvede og danner et mønster, der ligner en lille menneskeskikkelse med hjelm og alt for lange arme — deraf det latinske navn Dactylorhiza majalis.

Horndrager (Himantoglossum hircinum) er den mest opsigtsvækkende og den med den mest dramatiske naturhistorie. Den er purpurrød med lange, snodede blomsterlæber, og den dufter svagt af gedebuk — deraf det latinske artsnavn.

I Jydelejet nord for Geocentret er Danmarks eneste voksested for arten. For to årtier siden var der kun en håndfuld eksemplarer tilbage, og arten stod på kanten af fuldstændig uddøen i Danmark. Med målrettet naturpleje — åbning af overdrev, fjernelse af konkurrerende vegetation, og beskyttelse af de tilbageværende planter — er bestanden vokset år for år.

I dag er der over 2.600 blomstrende eksemplarer, hvilket er Danmarks største orkidébestand og en af de største af arten i hele Nordeuropa. Horndrageren tælles hvert år af Naturstyrelsen.

De øvrige orkidéarter

Skov-gøgeurt er den mest almindelige af stedets orkidéer og vokser mange steder i og ved Klinteskoven. Den er lilla-pink og blomstrer i maj-juni. Ægbladet fliglæbe er en af de mere diskrete arter, med grønlige blomster der kræver et nærmere blik.

Flueblomst efterligner en humlebi så præcist, at insekter forsøger at parre sig med den — og derved bestøver den. Hvid skovfrue er sjælden og fornemmest hvid, med en lidt gennemsigtig kvalitet der gør den svær at se i halvmørket under bøgene.

Hullæber i flere arter blomstrer sent på sommeren — juli og august — og er et tegn på at sæsonen ikke er forbi, selv om de fleste orkidéer allerede er afblomstret.

Hvornår skal man komme — og hvad man ikke må

Sæsonen strækker sig fra maj til august, men ingen enkelt tur dækker det hele. Den tidlige besøgende i maj-juni ser stor gøgeurt og horndrager i top.

Den der kommer i juli finder hullæberne og de sene arter i blomst. Begge er rigtige svar på spørgsmålet om hvornår man skal komme.

Det er forbudt at grave orkidéerne op eller plukke dem. Der er dokumenterede tilfælde af folk, der har gravet sjældne blomster op og taget dem med — det ødelægger planter, der kan have brugt ti år på at nå blomstringsalder, og det er strafbart.

Men man kan nyde, fotografere og vende tilbage år efter år til det samme sted og se de samme planter vokse.

Vandrefalken og de sjældne ynglefugle

Fuglelivet i Klinteskoven og på overdrevene er rigt hele året — men det er i ynglesæsonen fra april til august, at de sjældneste og mest opsigtsvækkende fugle er til stede.

Vandrefalken — verdens hurtigste dyr er tilbage

Vandrefalken er den mest kendte og den mest dramatiske. Den er verdens hurtigste dyr — i sit jagtdyk kan den nå hastigheder på op mod 390 km/t, en hastighed der er svær at forestille sig, men som man får en fornemmelse af, hvis man er heldig at se den dykke over klintens kant og ned mod havet.

Vandrefalken ynglede på Møns Klint frem til 1972, da den forsvandt fra hele Danmark som følge af DTT-forgiftning og forfølgelse. I 2002 vendte den tilbage og ynglede for første gang i 30 år. Siden da har den ynglet med succes hvert eneste år, og i dag er der flere par på klinten.

I yngletiden afspærres et område omkring reden og bevogtes af lokale frivillige fuglefolk — men fuglene er synlige fra afstand, og de sidder gerne og hviler på klintens fremspringende kridtafsatser.

Hvepsevåge, tornskade og nattergal

Hvepsevågen er en mellemstor rovfugl, der ligner musvåge på afstand, men adskiller sig på sin smalle hals, det lille due-agtige hoved og de karakteristiske vingemønstre i flugten.

Den er specialiseret på et fødeemne, som ingen andre rovfugle udnytter systematisk: hvepseboer og humlebirededer, som den graver op og spiser indholdet af — larver, pupper og voks.

Den ankommer til Danmark i maj fra overvintringsområder i Afrika og er i Klinteskoven frem til august-september, hvor den vender sydpå igen.

Rødrygget tornskade yngler på overdrevene syd for Klinteskoven og er en af de fugle, der bedst repræsenterer overdrevenes særlige karakter.

Den er en lille rovfugl forklædt som en spurv — grå hoved, rustbrun ryg, sort maske — og sidder gerne eksponeret på toppede grene og torne med udsigt over overdrevet. Den er en notorisk “slagter”, der sætter sine byttedyr — insekter, mus, firben — på spidsen af torne som et spisekammer.

Fund af sådanne “stikkeborde” i tornede buske er et sikkert tegn på, at tornskaden er i nærheden.

Nattergalen ankommer til Klinteskoven og omgivende krat fra sidst i april. Den synger fra sin ankomst til midsommer, og sangen er en af de mest intenst smukke i dansk natur — en improvisation af fløjtetoner, bubblen og crescendoer der fylder skoven om natten og i de tidlige morgentimer.

Man hører nattergalen langt bedre end man ser den. Den er brun og diskret og holder sig i det tætte krat.

Pirol, høgesanger og de sjældne gæster

Pirolen er en ekotisk fugl med den mest usandsynlige farvekombi i dansk natur: hannen er knaldgul med sort vinge og sort øjenstribe.

Den yngler ustadigt i området og høres lettere end den ses — dens fløjt lyder som en sydeuropæisk fugl der er kommet for langt nordpå. Hvilket er en nogenlunde præcis beskrivelse.

Høgesangeren genindvandrede til Danmark via Møn i 2022 efter 24 års fravær. Et par ynglede med succes ved Bødkermosen, og i 2023 fulgte et par ved Veddelen i Ulvshale.

Det er den slags sensationer, der får professionelle ornitologer til at booke overnatning med dages varsel og stå i kø ved morgengryet.

Skovsneppe er en nattaktiv vadefugl, der yngler i Klinteskoven og høres på sine karakteristiske “roding”-flyvninger i skumringen — en lav, frosselagtig lyd afbrudt af et skarpt kvæk. Ser man den, er det typisk i flugten over skovkanten i de sene aftentimer.

Kernebider er en robust finke med et enormt næb, der er konstrueret til at knuse kirsebærkerner og frøene fra hårde frugter. Den er en stille og tilbageholdende fugl, der sidder tungt i krattoppe og bøgekroner.

Rød glente — en succeshistorie over dansk natur

Den røde glente er en af de smukkeste rovfugle i Europa og en af de mest dramatiske succeser i nyere dansk naturhistorie. I begyndelsen af det 20. århundrede var den uddød som ynglefugl i Danmark.

Forfølgelse, forgiftning og habitattab havde udryddet den fuldstændigt. Den genindvandrede naturligt fra Sverige i 1970’erne og har siden haft fremgang, år for år.

Kendetegn og adfærd

På Møn og i det sydøstlige Danmark er den røde glente i dag nærmest et fast inventar hele året rundt. Man ser den regelmæssigt svæve over markerne og skovkanterne på Østmøn — og den er nem at kende, selv på stor afstand.

Den gaffelformede hale er det afgørende kendetegn: ingen anden dansk rovfugl har den samme karakteristiske udskårede hale, der bruges aktivt som ror i flugten og giver fuglen en ynde og præcision i svæveflugten, der er uden sidestykke.

Glenten er en opportunist i madvejen. Den jager mus, firben og større insekter — men tager også gerne ådsler og spiser affald. Det giver den en nøglerolle i landskabets kredsløb, som renholder og fjerner syge og svækkede dyr.

I modsætning til mange andre rovfugle er den ikke særlig sky over for mennesker og lader sig betragte på nært hold, hvis man er stille.

En positiv naturhistorie

Om foråret ses den ofte i par, kredsende i termikker over de sydvendte bakker på Høje Møn. Om vinteren samles glenterne i fælles overnatningspladser — en adfærd man kan opleve på udvalgte steder i det sydsjællandske, og som er et imponerende skue når mange fugle samles ved solnedgang.

Den røde glente er et eksempel på, hvad der sker, når forfølgelse ophører og habitaterne bevares. Det er en fugl, der med sin tilbagevenden fortæller en positiv historie om dansk natur — og den er tilgængelig at se på Møn stort set hele året.

Borre Mose og trækfuglene

Borre Mose er en af de vigtigste fuglelokaliteter i det sydøstlige Danmark. Det er ikke det mest kendte navn for turisterne på Møn — men for fuglekiggere er det et af grundene til at overnatte på Østmøn og ikke tæt på klinten.

Mosen og de omgivende vådenge og marker udgør et kompleks af levesteder, der fungerer som et naturligt stoppested for trækfugle på vej sydpå om efteråret og nordpå om foråret.

Beliggenheden på Østmøn — tæt på Østersøen og i kanten af et ø-landskab der fungerer som trakt for fugle i træk — giver lokaliteten en særlig betydning.

Tranernes efterårstræk

Tranen er en af de mest majestætiske fugle i Europa, og dens efterårstræk over Møn er en af de store naturoplevelser på øen.

Fra september til november trækker fugle fra de skandinaviske ynglebestande sydpå, og mange af dem passerer over Østmøn i V-formationer med det karakteristiske, dybe trompet-kald, der bærer over enorme afstande.

At stå i et åbent felt på Østmøn en oktobermorgen og høre tranerne kalde fra en høj, grå himmel — måske ikke engang synlige endnu, bare lyden der nærmer sig — er en oplevelse der er svær at glemme.

Og så kommer de frem af tågen eller lavt over skovkanten, ti, tyve, halvtreds fugle i formation, der drejer mod syd og forsvinder igen.

Tranerne raster også i markerne og ved mosen om aftenen, og det er muligt at opleve større flokke på nært hold ved de rette lokaliteter.

Bramgæs i tusindvis

Bramgæs er gæs med hvidt ansigt, sort hals og et karakteristisk kvidren, der lyder mere som en flok ophidsede hunde end som gæs. De trækker i store flokke langs Sydøst-Danmark om efteråret og foråret, og Møn er en fast rute.

Flokke på hundredvis ses regelmæssigt, og i de bedste efterårs- og forårssæsoner kan man opleve meget store antal passere på én dag.

Rovfugletrækket

Forår og efterår byder på imponerende rovfugletræk over og gennem Østmøn. Rød glente ses nu næsten hele året. Havørn ses regelmæssigt — Danmarks største rovfugl med et vingefang på op til 240 cm, der glider tungt og suverænt over moserne og søerne.

Rørhøg, blå kærhøg, spurvehøg, hvepsevåge, musvåge, fjeldvåge, tårnfalk og lærkefalk — alle disse ses i trækperioderne, og de bedste dage kan man se mange af dem inden for få timer fra et godt udkigspunkt.

Fiskeørnen ses af og til på forårstræk. Den er umiskendeligt — en stor rovfugl med hvidt hoved og karakteristisk vingebøjning, der holder sig nær vand og dykker med benene forrest efter fisk.

Ynglefugle i mosen

Rørdrum er en af de mest mystiske fugle i dansk natur. Den er stor og brunplettet som tørt sivegræs og lever skjult i rørskovene ved Borre Mose.

Den høres langt lettere end den ses — dens kald er et dybt, resonerende pauken der lyder som blæsning over mundingen af en stor flaske, og som kan høres på afstand af flere kilometer på stille, lune forårsaftener.

Skægmejse er en lille, elegant fugl med en lang hale og hos hannen en karakteristisk sort “overskæg”. Den holder sig i rørskovene og høres på sit karakteristiske pingen. Rørsanger, kærsanger og rørspurv er alle til stede og synger fra rørskovenes kanter fra maj til august.

Slanger og krybdyr

Møn er et af de bedste steder i landet til at opleve slanger og krybdyr. Det skyldes den kalkrige, varme og kuperede natur på Høje Møn, der skaber ideelle levesteder for begge de danske slangearter samt for firben og padder.

Østmøn har en varmere og mere kontinental karakter end mange andre steder i Danmark, og det giver slangerne længere aktive sæsoner og bedre betingelser generelt.

Snogen — Danmarks største slange

Snogen er Danmarks længste slange og kan blive over 130 cm — Danmarksrekorden er 132 cm. Den er sort eller mørkebrun på oversiden med to karakteristiske gule eller hvidlige nakkepletter, der er det sikreste kendemærke. Undersiden er lysere, og pupillen er rund.

Snogen er fuldstændig ufarlig. Den bider kun i yderste nødsfald og er som regel mere bange for dig end du er for den.

Den har to forsvarsmekanismer, der begge er ufarlige for mennesker: den kan udsende et stinkende sekret fra kloakglandlerne, og den kan spille død ved at ligge fladt og orørlig med åben mund.

Snogen er tæt knyttet til vand og lever primært ved søer, moser, grøfter og åer. Den er en fremragende svømmer og jager aktivt frøer og tudser i vandet og langs bredden. Voksne individer tager også fisk og firben. Ungerne lever af regnorme, snegle og haletudser.

På Møn er snogen at finde overalt, hvor der er vand — langs Borre Mose, i grøfterne langs markerne, ved søerne i Jydelejet. Den er mest aktiv i de varme timer og ses gerne solbadet på sten eller vejbelægning nær vand.

Snogen lægger æg — typisk 10-20 æg i en kompostbunke, mødding eller anden varm bunke af organisk materiale. Ungerne klækker i august-september og er selvstændige fra fødslen.

Hugormen — sky og truet

Hugormen er Danmarks eneste giftige slange, men dens rygte er langt farligere end dens faktiske adfærd.

Den er kortere og mere plump end snogen, med et klart markeret hoved og en tydelig zigzagstribe ned ad ryggen — typisk gråbrun hos hanner, brunrød eller kobberrød hos hunner. Den mangler snogenens gule nakkepletter.

Hugormen er fredelig og sky. Den søger altid væk, hvis den har mulighed for det. Den bider kun, hvis den trædes på eller føler sig direkte truet med ingen flugtvej.

Bides man, bør man søge læge, men hugormebid er sjældne og er i Danmark ikke registreret som direkte dødsfald i mange årtier.

Hugormens vigtigste aktivitet om foråret er solbadning. Den er vekselvarmblodig og er afhængig af ekstern varme for at opretholde sin kropstemperatur.

Sydvendte skrænter, skovbryn, stengærder og sten på åbne overdrev er yndede solbadepladser, og her kan man i de tidlige forårsmåneder — marts og april — se den ligge ubevægeligt i solen.

Hugormen er fredet og en truet art i Danmark. Bestanden er gået markant tilbage over de seneste årtier, primært fordi dens levesteder — overdrev, heder og skovlysninger — er forsvundet, og fordi den forfølges af folk, der frygter den.

At møde en hugorm på Østmøn er en sjældenhed der er gratis at opleve, men som kræver lidt tålmodighed og kendskab til, hvor man skal lede.

Markfirben og stålorm

Markfirbenet er det farverigeste af de to firbenarter i Danmark. I forårsdragt er hannen skinnende grøn på sider og mave med en rustbrun ryg — et farveshow der er usandsynligt i en nordeuropæisk sammenhæng.

Hunnen er mere diskret brun. Markfirbenet lever i kolonier på solbeskinnede overdrev, klinteskrænter og varme skovbryn, og er aktivt i de varme timer af formiddagen og sidst på eftermiddagen.

Stålorm er teknisk set en øgle, ikke en slange — den mangler ben men har øjenlåg, hvilket slanger ikke har. Den er kobberfarvet eller gråbrun og kan blive op til 50 cm lang.

Den lever skjult under sten, bark og i kompostbunker og ernærer sig af snegle, regnorme og insekter. Man møder den oftere ved et tilfælde — under en løftet sten — end ved aktivt at lede.

Padder ved vandhuller og moser

Grøn frø, butsnudet frø og spidssnudet frø er alle til stede på Møn og høres ved vandhuller og moser fra april til juni. Grøn frø er den mest iøjnefaldende — lysegrøn og aktiv ved vandoverfladen i solskin. Stor vandsalamander lever i vandhuller i det åbne land.

Skrubtudsen er hyppig og høres på sine dybe, monotone kald i maj ved yngledammene.

Pattedyrene — fra rådyr til marsvin

Pattedyrene på Møn er ikke sjældne — men de er til stede i et landskab og en skala, der giver dem en anden tilstedeværelse end i mere intensivt dyrkede egne.

Rådyr, hare og ræv

Rådyr er det dyr, man er nærmest garanteret at se på Østmøn, og det i stort antal. De er ikke sky her, og det er ikke usædvanligt at se ti eller femten rådyr på en enkelt morgentur langs markkanterne.

De er mest aktive i de tidlige morgentimer og i skumringen, men ses i alle timer af dagen, særligt om vinteren, hvor dækket er lavt og skovarealets bærekapacitet begrænses af frost og sne.

Bukken med sit gevir er et af de karakteristiske syn i Klinteskoven om foråret, når vegetationen endnu er lav og skovbunden åben.

Hare er fast inventar på Østmøns åbne marker. Sætharen sidder ubevægelig og forvandler sig til en sten, indtil man er for tæt på — og springer så afsted i en sprælsk galop, der er svær ikke at smile af. Haren er mest aktiv i de sene aftentimer og de tidlige morgentimer.

Grævling lever i familiegrupper i udstrakte graverier, typisk i skovbryn og langs skråninger. Den er nataktiv og ses sjældent — men sporene i mudder og den karakteristiske oprodede jord langs stier er tydelige.

Om foråret kan man lejlighedsvis høre den kraftige pustelyd, der er grævlingens advarselssignal, fra skovkanten om natten.

Ræv er mere synlig end grævling og er til stede på Østmøn i en sund bestand. Man hører den hyppigt om natten — dens høje, hæse råb om vinteren er et af de karakteristiske lyde i det mørke landskab. Unge ræve ses om foråret, tumler nysgerrigt rundt ved revirkanten.

Flagermus, marsvin og sæl

Flagermus er en af de mest tilstedeværende, men mindst observerede grupper af dyr på Østmøn. Der er mindst fem-seks arter til stede, og de er aktive fra solnedgang og ind i natten langs levende hegn, skovbryn og nær vand.

Fra vildmarksbadet om aftenen er de lette at se — mørke, stumme skygger der bevæger sig i uregelmæssige baner og jager insekter med ekkolokation. Pipistrel og brunflagermus er de mest almindelige.

En flagermusdetektor — et elektronisk instrument der oversætter flagermusenes ultralydsignaler til hørbare frekvenser — er en fin investering for den naturnysgerrige.

Marsvin ses lejlighedsvis fra klintens top. De bryder overfladen i Østersøen med et lille puf, og den sorte rygfinne der skærer kortvarigt gennem bølgerne, er det eneste man ser.

De kommer tæt på klinten om sommeren, særligt når vejret er stille. Kig fra Dronningestolen med en kikkert på en klar, stille sommerdag.

Sæl — primært gråsæl — ses lejlighedsvis ved den sydøstlige kyst og i Grønsund. Det er ikke hverdagskost, men det er heller ikke usædvanligt.

Sommerfugle og insekter — det oversete liv

Overdrevene på Høje Møn er ikke kun orkidéernes og fuglenes territorium. De er også et af Danmarks allermest artsrige levesteder for sommerfugle og insekter — og det er her, at en time med rolige øjne og en lille kikkert kan afsløre et liv, som de fleste forbipasserende aldrig lægger mærke til.

Sommerfugle på overdrevene

Sortplettet blåfugl er en rødlistet og truet dansk sommerfugl, der er tæt knyttet til overdrev med kalk og specifikke plantearter — særligt timian og merian.

På Høje Møn er der et aktivt bevaringsprojekt, der arbejder for at udvide og forbinde overdrevsarealerne for netop denne arts skyld. Den er lille og uovertruffen blå på oversiden — en brillant, skiftende blåton der ligner noget, der ikke hører hjemme i dansk natur.

Hvid admiral er en af de smukkeste danske sommerfugle: sort med brede hvide bånd på begge vinger. Den flyver i skovkanter og langs lysåbne stier fra juni til august og er hurtig og beslutsom i sin flugt.

At se den lande og folde vingerne langsomt ud er et af de rolige, smukke øjeblikke som Klinteskovens skovbryn kan give.

Perlemorsommerfugle i adskillige arter er hyppige på overdrevene i de varme sommermåneder.

Skovperlemorssommerfuglen, marmoreret bredpande, og dagpåfugleøjet er alle tilstedeværende, og i de bedste sommerdage i juli kan man tælle ti til femten sommerfuglearter i løbet af en enkelt formiddag på overdrevet.

Citronsommerfugl er forårets første sommerfugl — den hanlige er livlig gul og ses allerede i marts-april, når solen begynder at varme. Den overvintrer som fuldt udvokset sommerfugl og er derfor den art, der starter sæsonen.

Guldsmede og det øvrige insektliv

Guldsmede hører til ved Borre Mose og langs vandhuller og grøfter på Østmøn. Der er observeret 21 arter i nærområdet. Den sjældne og truede store kærguldsmed er set i mosen — en imponerende guld-og-grøn guldsmed, der er knyttet til velbevarede, næringsfattige søer og moser.

Insektlivet på overdrevene er grundlaget for fuglelivet og for orkidéernes bestøvning. Humlebier i mange arter besøger blomst efter blomst. Gravebier graver deres tunneler i den varme, tørre jord. Løbebiller jager i lynets fart langs jordoverfladen.

Det er et liv, der er nemmest at opleve, hvis man sætter sig ned og giver sig tid — ti minutter på en sten midt på et overdrev åbner en verden, der ikke er synlig i forbifarten.

Fossiljagt på stranden ved Møns Klint

Stranden ved foden af Møns Klint er et af de bedste steder i Nordeuropa at finde fossiler med det blotte øje og uden specialudstyr. Klinten nedbrydes konstant af vejr, bølger og frost, og ved hvert skred — der sker hvert eneste år — frigives nyt materiale fra de 70 millioner år gamle kridtlag.

Fossiler, der har siddet indesluttet i klintens indre siden Kridthavet, tumler ned på stranden og venter på at blive fundet.

Man behøver ikke vide noget i forvejen. Man behøver bare øjne og tid.

Vættelyset — det mest almindelige fund

Vættelys er det fossil, man praktisk talt er garanteret at finde. Det er aflangt og cigarformet — typisk 3-15 cm — og er det indre kalkskelet fra rygskjoldet af en belemnit-blæksprutte, et dyr der var ekstremt almindeligt i Kridthavet. I brudfladen er det ravgult eller brunt og føles tungt og glat.

Vættelys har i dansk folkemytologi altid været omgivet af mystik. Man troede, de var tordenkiler — indikationer på, at lynet var slået ned — og lagde dem i vugger for at beskytte spædbørn mod vætter.

Det engelske navn “thunderstone” og det tyske “Donnerkeil” er begge oversat af den samme forestilling. Det er ikke af dårlige grunde, at et 70 millioner år gammelt fossil fik en plads i nordisk folklore.

Søpindsvin — klassikeren

Det forstenede søpindsvin er det fund, der glæder mest — måske fordi formen er så umiddelbart genkendelig.

Søpindsvinet kan findes som sin originale hvide kridtskal med det karakteristiske mønster af prikker, hvor piggene sad fastgjort, eller som en flintudfyldning af skallen, der er sort og hårdere end kridtet. I det sidstnævnte tilfælde er det flint, der over millioner af år er sivet ind i den tomme skal og udfyldt den med et mere holdbart materiale.

Disse flintfyldte søpindsvin er de bedst bevarede.

Kæmpeøsters, raslesten og koraller

Kæmpeøsters fra Pycnodon-gruppen er en uddød muslingegruppe, der kan være imponerende i størrelsen — håndfladestore, tykke og robuste. Kæmpeøsters var meget almindelige i Kridthavet og er hyppige fund på stranden.

Raslesten er en kugleformet havsvamp, der er udfyldt med løst flintmateriale — den rasler, når man ryster den.

Svampene var i live ude i Kridthavet og er det, der har skabt den flint, vi finder i kridtlagene i dag — kalsium fra svampens skelet er over millioner af år udfældet til det sorte, hårde flintmateriale.

Koraller i to typer: enkeltkoraller er aflange med en nissehueform og tydelige riller. Koloniale koraller minder om et lille bæger med et hjulsporningsmønster.

Mosasaurustanden — det sjældneste fund

Mosasauren var kridthavets toppredator — en havøgle på op til 17 meter, beslægtet med nutidens varaner og slanger. Den jagtede i de åbne vandmasser og spiste belemnitter, fisk og sandsynligvis andre mosasaurer.

Dens tænder er stadig at finde på stranden, men de er ekstremt sjældne: der er kun fundet en håndfuld i historisk tid. GeoCenter Møns Klint udlover symbolsk en kasse sodavand til den klasse, der finder en — en fortælling der siger noget om sjældenhedsgraden.

Praktisk om fossiljagt

Fossiler er mest tilgængelige i opskyldszonen langs stranden, hvor bølgerne konstant bevæger materialet. Kig i og langs den hvide kridtmasse, særligt nær nyere skred, og i det løse materiale umiddelbart under klintens fod.

Man må tage fossiler med hjem fra stranden. Det er tilladt og faktisk opfordret — bortset fra “danekræ”, dvs. fossiler der vurderes at have enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi.

Finder man noget usædvanligt — en ukendt tandform, knogle eller usædvanligt stort fossil — bør man kontakte GeoCenter Møns Klint.

Det er forbudt at hakke direkte i den faste klint. Man samler kun det, der allerede ligger løst på stranden eller i det nedfaldne materiale.

Man bør aldrig opholde sig direkte under klinten efter perioder med frost, regn eller kraftig vind — skredfaren er reel og klintens stykker kan veje hundredvis af kilo.

GeoCenter Møns Klint tilbyder guidede fossiljagter dagligt i højsæsonen. De varer ca. en time og er en god indgang for børn og dem, der ønsker faglig vejledning til at identificere deres fund.

Fiskeri ved Møn

Møn er en af Danmarks mest interessante fiskegynder og tiltrækker lystfiskere fra hele Skandinavien. Det skyldes primært kombinationen af klintekysten med sin hårde, stenede bund, det rige brakvandsmiljø og de varierede fiskearter, der lever i farvandene rundt om øen.

Husk altid fisketegn. Er man mellem 18 og 65 år, er et gyldigt statsligt fisketegn obligatorisk ved alt fiskeri i Danmark — både ferskvand og saltvand. Det købes på fisketegn.dk og er billigt.

Fiskekvoter og hjemtagningsregler varierer og ændrer sig løbende — tjek altid gældende regler via Danmarks Sportsfiskerforbunds hjemmeside inden en tur.

Læs mere om lystfiskeri på Møn.

Havørred under klinten

Klintekysten fra Lille Klint til Store Klint er en klassisk og nationalt anerkendt havørredlokalitet.

Den hårde kridtbund, de skarpe sten og det iltrige, klare vand ved klintens fod giver et ideelt levested for havørreden, der her finder det krebsdyr og de småfisk, den lever af. Stranden er adgangsbar med waders fra det klippefyldte terræn langs kysten.

Fiskeriet er bedst morgen, aften og nat — særligt om foråret og efteråret. Havørreden er en aktivitetsfisk der jager aktivt og kan fanges med fluestang, spinnestang og blink. Møns Fyr og Store Klint regnes for tre af de bedste havørredlokaliteter på øen.

At stå i vadedragt op ad den hvide klint i morgengryets første lys og kaste ud mod Østersøen er en fiskeoplevelse, der er svær at matche æstetisk.

Fiskeriet er tilgængeligt hele året — men der gælder en fredningsperiode fra 16. november til 15. januar, hvor havørreder i gydedragt ikke må hjemtages. Tjek altid aktuelle regler.

Hornfisk om foråret

Fra sidst i april til juni invaderer hornfisken de kystnære farvande ved Møn i tætte stimer. Hornfisken er et af de mest sportslige fisk i dansk farvand — eksplosiv, hurtig og med et langt næb, der giver den dens navn.

Den fanges nemt fra kysten med blink, Toby eller flue og giver et godt træk i stangen. Mange fiskedage i maj ender med ti, femten eller flere hornfisk på kort tid.

Hornfisken er fortræffelig røget og god på grillen — og den bruges også som agn til de store havørreder, der jager i de samme farvande.

Stege Nor og brakvandsgedderne

Stege Nor er et lavvandet brakvandsbassin nordvest for Stege by, der tidligere var berømt som et af Danmarks bedste geddevande. Gedderne i brakvand vokser sig store og robuste og var et attraktivt mål for lystfiskere fra et bredt opland.

Det er dog vigtigt at orientere sig grundigt om de aktuelle regler for fiskeri i Stege Nor, da fredningsbestemmelser og lovlig fangst kan variere og ændre sig — hvad der var tilladt tidligere, er ikke nødvendigvis det i dag.

Kontakt altid relevante myndigheder eller Danmarks Sportsfiskerforbund for at tjekke de aktuelle regler, før man fisker her.

Klintholm Havn og trolling

Fra Klintholm Havn — Møns eneste egentlige fiskerihavn mod syd og øst — er der mulighed for at sætte ud til det dybere vand i Østersøen.

Trolling efter Østersøens laks og store havørreder fra dybere vand er en anderledes form for fiskeri end kystfiskeriet, men for dem der søger de store fisk, er det her potentialet ligger.

Der kan lejlighedsvis arrangeres ture med lokale fiskere.

Vær opmærksom på, at fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø — herunder farvandene ved Møn — er underlagt strenge restriktioner, og hjemtagning af torsk har i de seneste år ikke været tilladt for rekreativt fiskeri. Reglerne opdateres løbende i takt med bestandsvurderinger fra EU.

Camønoen — vandreruten på Møn der forbinder det hele

Camønoen er en 175 kilometer lang vandrerute, der løber rundt om Møn og ind over øens indre. Den er opkaldt efter den Santiago de Compostela-pilgrimsrute, der har inspireret mange lignende initiativer i Europa — og ligesom den spanske rute handler den om at gå langsomt, se omgivelserne og lade landet fortælle sin historie.

Ruten er opdelt i etapper af varierende længde og sværhedsgrad og løber gennem kystlandskab, skov, overdrev, landsbyer og det åbne agerland. Den er markeret og vedligeholdt og har undergejs adgang til overnatningssteder, spisesteder og naturattraktioner.

For gæster der overnatter hos In2Nature, løber Camønoen direkte forbi huset. Det betyder, at en spontan morgentur ud i naturen ikke kræver transport — man åbner hoveddøren og er allerede på ruten.

Etapperne på Østmøn

De etapper, der løber gennem Østmøn, er ruten mest spektakulære. Fra In2Nature kan man gå mod øst i retning af Høje Møn og Møns Klint — en tur der fører gennem det bølgende bakkelandskab, langs klintskovens yderkant, ud til de åbne overdrev og ned til kysten.

Det er en etappe, der på ét forløb giver adgang til kalkbakkerne, overdrevsblomstringen og de åbne udsigter mod Østersøen.

Mod vest løber ruten forbi Borre Mose og ind i det åbne kulturlandskab med levende hegn, landsbyer og vådenge. Det er en roligere og mere stille del af ruten — men for fuglekiggere er det muligvis den mere interessante.

En af Camønoens særlige kvaliteter er det, der ikke er der: ingen veje at krydse hvert femte minut, ingen baggrundsstøj fra trafik, ingen store afstande til det næste interessante punkt. Det er en rute, der er designet til at gå langsomt på — og der er meget at stoppe for.

Hvad man møder undervejs

Langs ruten på Østmøn er der nattergal i maj, rød glente hele året, rådyr langs markkanterne morgen og aften, udsigt over Østersøen fra de høje bakker og — hvis man er tidlig ude — stille og stilhed af en kvalitet, der er sjælden i det tætbefolkede Nordeuropa.

Ruten giver adgang til Møns Klint fra en retning og med en hastighed, der adskiller sig fundamentalt fra den turistmæssige tilgang via geocenter og parkeringsplads.

At ankomme til klinten til fods, efter flere timers gang gennem det bakkede indland, og se den hvide facade rejse sig fra skovkanten og ud over havet — det er en anden oplevelse.

Årstiderne på Møn

Møn er ikke det samme sted hele året. Hvert kvartal giver øen en anden karakter, en anden palette og en anden samling af naturoplevelser. Her er en guide til hvad man møder — og hvad man bør prioritere — i hver sæson.

Forår — marts til maj

Foråret på Møn starter tidligt og starter nede i jordbunden. Den blå anemone blomstrer i marts langs Klinteskovens bund — en vidne om at kalkjorden er begyndt at varme.

I april åbner bøgeskoven sig i et lysgrønt, gennemsigtigt løv, der lader lyset ned til skovbunden på en måde, der er karakteristisk for netop bøgeskoven i disse uger, inden løvet er fuldt udfoldet og lukker for himlen.

Nattergalen ankommer fra sidst i april og fylder skov og krat med en sang, der er nemmest at høre tidligt om morgenen og om natten. Vandrefalken er tilbage ved reden på klinten. Hvepsevågen ankommer i maj fra Afrika. Rødrygget tornskade slår sig ned på overdrevene.

Havørreden er fortrinlig langs klintekysten i april og maj — fuglene er aktive og på vej til at søge ind mod kysten. Hornfisken ankommer sidst i april og giver intens fiskeri i maj.

De første orkidéer blomstrer i maj — stor gøgeurt i bøgeskoven, skov-gøgeurt på overdrevene. Det er i år mange insekter er aktive, og sommerfuglene begynder at optræde på de varmeste dage. Citronsommerfuglen ses allerede i marts.

Forårstræk: bramgæs og traner passerer nordpå i marts-april. Rovfuglene er på vej til deres skandinaviske ynglepladser og ses trække over Borre Mose og langs kysten.

Om natten begynder flagermusene at blive aktive — de vender tilbage fra vinterdvalen i marts-april og er synlige fra solnedgang langs skovbryn og over vandhuller.

Sommer — juni til august

Sommeren er højsæson for orkidéer og overdrevenes liv. Horndrager og hullæber blomstrer i Jydelejet i juni-juli. Overdrevene på Høvblege er i fuld blomstring. Sommerfuglene er på sit absolutte højdepunkt i juli, og en time på overdrevet kan give ti til femten forskellige arter på tæt hold.

Nattergalens sang aftager efter midsommer, men de fleste ynglefugle er stadig aktive med unger og aktivitet i skovene. Vandrefalkeungerne er begyndt at flyve og øver sig langs klinten.

Fiskemæssigt er det hornfiskens sæson frem til juni, hvorefter havørreden igen er god om morgenen og aftenen langs klinten.

Flagermusene er på deres mest aktive. Fra vildmarksbadet om aftenen er de et fast selskab.

I august topper Perseiderne — meteorsværmen der giver op til 100 stjerneskud i timen om natten den 12.-13. august. Dark Sky-himlen over Østmøn er det ideelle udgangspunkt.

Mælkevejen er nu synlig som et bredt bånd på klare nætter, idet vi i august ser direkte ind mod galaksens centrum.

August er også måneden, hvor snogehunnerne lægger æg — og måneden, hvor hugormehunnerne føder levende unger. Chancen for at møde slanger er størst i de varme augustuger, på de sydvendte skråninger og langs vandhuller.

Efterår — september til november

Efteråret er mange naturinteresseredes foretrukne sæson på Møn. Folkemængderne er aftaget, vejret er stabilt og køligt, og naturen er i en overgang der er mindst lige så dramatisk som forårets — bare på en anden, mere inddæmpet måde.

Bøgeskovens farver er det mest synlige: fra grøn til gulgrøn til gul til kobber til dyb orange i løbet af oktober. Klinteskoven i oktobers tidlige morgen, med lysstråler der bryder gennem det farvede løv, er et af de æstetisk stærkeste billeder, Møn kan give.

Tranernes efterårstræk er efterårets store fugleoplevelse. Fra september til november passerer tusindvis af traner over Østmøn i V-formationer med det dybe trompet-kald. Bramgæs, havørn og rovfugle følger. Borre Mose er det naturlige udkigspunkt.

Havørreden er i topform om efteråret og er på sin vandring langs kysten, aktivt jagende. Det er den bedste sæson for kystfiskeri langs klinten.

Dark Sky: nætterne er nu lange nok til at Mælkevejen er synlig i de tidlige aftentimer. October og november giver fantastiske stjernenætter på klare aftener, og Andromedagalaksen er nu synlig med det blotte øje i Cassiopeias retning.

Meteorerne Geminiderne topper i december — et af årets mest intense sværme med op til 120 stjerneskud i timen. Det kræver at man er villig til at stå ude i kulden, men det giver sig.

Vinter — december til februar

Vintermøn er et andet sted end sommermøn. Det er ikke et kompromis — det er en anderledes oplevelse, der for mange naturinteresserede er den stærkeste.

Klinteskoven er stille. De bare bøgestammer tegner sig sort mod en grå himmel, og gennem dem kan man se langt — en skovoplevelse, der er fundamentalt anderledes end sommerens tætte løv. Skovbunden er synlig og tilgængelig. Dyr, der er skjulte om sommeren, er nu lettere at se.

Vintergæsterne ankommer: fjeldvåge fra det arktiske Norge og Sverige raster på åbne marker og vejskilte. Sangsvane og pibesvane er hyppige på vandhuller og åbne vådenge. Stor skallesluger ses på søerne.

Havørreden er aktiv hele vinteren. Kystfiskeriet langs klinten er muligt på de dage, vejret tillader det — og vinterfisk er typisk store og fede.

Om natten er Dark Sky på sit absolutte bedste. Vinterhimlen er klarere end sommerhimlen — kold luft indeholder mindre fugt, og sigtbarheden er usædvanlig.

Orion er tilbage: vinterhimmelens ankerpunkt med Betelgeuse og Rigel og de tre bæltestjerner. Sirius lyser skarpt mod syd. Mælkevejen er tilgængelig på klare, månefri nætter.

Og vildmarksbadet: på en kold vinternat, med damp der stiger op fra det varme vand og frost i luften og stjerner over alt — er det en oplevelse, der er svær at beskrive og umulig at glemme.

Østmøn som udgangspunkt — In2Nature

In2Nature ligger på Østmøn i det bakkede kalklandskab, omgivet af marker, levende hegn og de naturarealer, der udgør kernen i øens natur. Det er ikke et sted, man kigger på naturen gennem et vindue — det er et sted, man træder direkte ud i den.

Camønoen løber forbi huset og giver direkte adgang til Høje Møn og Møns Klint til fods. Borre Mose er få minutters kørsel. Klintholm Havn — med sine fiskemuligheder og adgang til klintekysten — ligeså. Overdrevene ved Høvblege og Jydelejet er nabo.

Fra haven kan man om morgenen høre nattergalen i maj, ravnen der kalder fra skovkanten og sangdroslen der synger fra et levende hegn. Man kan møde snogen langs grøftekanten. Se rød glente svæve over marken.

Og om aftenen, i vildmarksbadet, kigge op på en Dark Sky-himmel, der viser Mælkevejen på klare nætter.

Det er ikke et tilbud, der kan sættes på en prisliste. Men det er til stede. Hele året.

Se mere om overnatning på Møn, vildmarksbadet, massage og wellness, retreat for par og kajakudlejning. Camønoen løber direkte forbi huset.

Leder i after andre aktiviteter under jeres ophold kan i læse om 12 fine oplevelser på Møn