Overnatning på Møn i et hyggeligt husmandssted

bofællesskab sjælland og møn

Overnatning på Møn omgivet af natur, ro og Dark Sky

Hos In2Nature kan du overnatte i rolige, naturnære omgivelser på Øst Møn. Du har mulighed for at leje et værelse, førstesalen eller hele huset – alt efter om du kommer alene, som par eller sammen med dine nærmeste.

Her er plads til at trække vejret dybt, slippe tempoet og finde ro i kroppen igen. Omgivelserne er enkle og ærlige, med naturen helt tæt på og uden forstyrrelser, så både stilhed og nærvær får lov at fylde.

Du bor midt i Møns åbne landskab, tæt på Møns Klint og øens vilde natur. Uanset om opholdet er kort eller længere, finder du her et sted, hvor der ikke er noget, du skal nå – kun være.

bofællesskab på landet
overnatning møn

Huset på Møn – et hjem med historie og sjæl

Det gamle husmandssted, som rummer In2Nature, er mere end 100 år gammelt og bærer på sin helt egen historie. Her er der ingen kopier eller standardløsninger – kun originale detaljer, grovskåret charme og en atmosfære, der føles ægte.

Trægulve knirker blødt under fødderne, loftsbjælkerne står som vidner om husets historie, og rummene er enkle og ærlige. Her møder du ikke hotelstemning – men en følelse af hjem. Ikke dit eget måske, men ét, du føler dig hjemme i.

Huset er indrettet med respekt for både ro og fællesskab. Du kan trække dig tilbage til dit eget værelse, eller være sammen i det store landkøkken og udestuen med udsigt til haven. Det er et sted, hvor samtaler får lov at folde sig ud, og stilheden også har sin plads.

Læs mere om huset her.

Priser for overnatning på Møn

Hos In2Nature kan du vælge den form for overnatning, der passer til dit eller jeres behov. Huset er fleksibelt indrettet og kan rumme både korte ophold og længere pauser – hvad enten du kommer alene, som par eller sammen med andre. Uanset valg har du adgang til haven og de naturskønne omgivelser omkring huset.

Værelse i stueetagen

Et hyggeligt og enkelt værelse med direkte adgang til fælles køkken, bad og udestue. Velegnet til solorejsende eller par, der ønsker en rolig og prisvenlig overnatning på Møn.
Pris: fra 450 kr. pr. nat for én person eller 650 kr. for to.

Førstesal med privatliv

Ønsker du mere plads, kan førstesalen lejes for jer selv. En god løsning, hvis du gerne vil have lidt ekstra ro, mulighed for at trække dig tilbage eller opholde dig her i flere dage.
Pris: 850 kr. pr. nat for to personer (+ evt. rengøringsgebyr).

Hele huset

Skal I holde ferie sammen, samles som familie, være flere venner eller bruge stedet som base for et arbejds- eller skriveophold, kan hele huset lejes. Her er der god plads til både fællesskab og privatliv.
Kontakt os for pris og ledighed – eller find os på Airbnb, hvor aktuelle priser og datoer fremgår.

bofællesskab på landet

Haven og udeliv – en del af dit besøg på Møn

Når du overnatter hos In2Nature, er haven og udelivet en naturlig del af opholdet. Det er et sted, hvor du kan gå barfodet i græsset, sidde med en kop te i solen eller bare være ude uden at skulle noget.

Haven er frodig og levende gennem hele året. Det dufter af urter som mynte og rosmarin, og æbletræerne følger årstidernes skiften – fra blomstring i foråret til frugt i sensommeren. Som gæst har du fri adgang til haven og kan bruge den i dit eget tempo, alene eller sammen med dem, du bor her med.

Dyrelivet er tæt på. Rådyr i morgengryet, fasaner i krattet og fugleliv dagen igennem. Når du bor her, er naturen ikke noget, du skal opsøge – den er omkring dig hele tiden.

Om aftenen samles mange gæster ved bålpladsen. Snobrød, ro, samtaler og stilhed. Og fordi Møn er Dark Sky-område, kan du opleve nattehimlen, som den sjældent ses – mørk, klar og fyldt med stjerner. En oplevelse, der for mange bliver et af højdepunkterne ved deres overnatning på Møn.

Kombiner overnatning på Møn med wellness

Når du overnatter hos In2Nature, har du mulighed for at kombinere dit besøg med wellness. Her kan du lade kroppen falde til ro og give dig selv tid til restitution – uden at skulle videre eller forholde dig til andet end at være her.

Vi tilbyder afslappende massage og kropsbehandling, som kan bookes i forbindelse med dit ophold på Møn. Behandlingen foregår i rolige rammer og tilpasses dig, uanset om du har spændinger, føler dig træt i kroppen eller blot ønsker at give dig selv lidt ekstra omsorg.

Efter massagen kan du vende tilbage til huset, haven eller dit værelse og lade roen fortsætte.

Efter en dag i naturen har du også mulighed for at tilkøbe adgang til vores vildmarksbad i haven.
Om vinteren med damp og stjerner over dig, og om sommeren som et stille ritual i aftensolen.


Læs mere om vildmarksbadet her.

vildmarksbad møn
natur på møn

Naturen udenfor døren – oplevelser under din overnatning på Møn

Når du overnatter hos In2Nature, åbner du døren direkte ud til landskabet. Du bor omgivet af marker, tæt på skov og åben himmel – uden larmende naboer eller trafik.

Her er det naturens egne lyde og rytmer, der sætter tempoet, og vores gæster mærker roen allerede den første dag.

Fra huset kan du følge små veje ned mod vandet, gå på opdagelse i skoven eller finde en bænk og nyde det smukke landskab. Camønoen går lige forbi huset og giver mulighed for både korte ture og længere vandringer.

Under din overnatning har du også nem adgang til nogle af Møns mest kendte oplevelser. Klintholm Havn ligger kun en kort køretur væk med caféer, strand og havneliv. Og naturligvis Møns Klint – den markante kridtvæg, der kan opleves både fra toppen og nedefra.

Flere af vores gæster vælger at kombinere deres ophold med en sejltur til Møns Klint.

Kombiner dit besøg med aktiviteter i naturen

Når du bor hos In2Nature, har du mulighed for at kombinere din overnatning med aktive oplevelser i naturen. Direkte fra vores grund kan du leje kajak eller SUP-board og opleve Møns landskab fra vandsiden i dit eget tempo.

Du behøver ikke være øvet – det vigtigste er lysten til at være på vandet. Mange gæster oplever kajakturen som en rolig og nærværende del af deres tid her, hvor naturen kommer helt tæt på.
Læs mere om kajakudlejning her.

Vil du opleve Møns Klint fra havet, kan du tage med på en sejltur langs kysten. Fra vandet rejser klinterne sig dramatisk, og oplevelsen er en helt anden end fra toppen. Undervejs er der tid til stilhed, udsigt – og indimellem også marsvin i havet.

Læs mere om kajakudlejning her.

nimbus 33 sejlskib
bofællesskab på landet

Mulighed for mere end en overnatning på Møn

Nogle gæster bliver en weekend. Andre bliver uger. Og nogle vælger at vende tilbage igen og igen – fordi stedet har noget særligt. Vi har også plads til dig, der ikke bare søger en pause, men et nyt midlertidigt ståsted.

Vores hus er oplagt som base for længere ophold – til dig, der skriver, studerer, arbejder remote eller bare har brug for at være et andet sted i en periode. Du kan leje dig ind i en måned, en sæson eller længere, og blive en del af hverdagen her med dyr i haven, ild i brændeovnen og ro i livet.

Vi er åbne for bofællesskab med de rette mennesker. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal være tætte – men at vi deler værdien af ro, respekt og nærvær. Tag kontakt, hvis du er nysgerrig. Læs mere om bofællesskab.

Hvem passer stedet til?

In2Nature er ikke for alle. Og det er vi faktisk ret stolte af.

Vores sted henvender sig til dig, der har brug for stilhed, har arbejdet for meget, mærket lidt for lidt og længes efter at lande igen. Til dig, der savner at være i kontakt med naturen og dig selv på samme tid.

Overnatning her er især oplagt for par, der vil væk fra byen, og for solorejsende, der trænger til frisk luft i det fri.

Stedet er desuden et eventyrland for børn.

Så er du enlig forælder eller en lille familie, der ønsker at berige ungernes liv, og give dem en oplevelse de ikke lige glemmer, er det oplagt at vælge os, når i leder efter overnatning på Møn.

Der er plads til at være menneske her. Også på de stille dage.

massør møn
terapi på møn

In2Nature – Mere end en overnatning

In2Nature drives af Rasmus og Pernille, som selv bor på stedet og passer det i hverdagen. Som gæst møder du værter, der kender området, respekterer stilhed og værdsætter ro og nærvær. Vi er til stede, hvis du har brug for os – og giver plads, hvis du ikke har.

In2Nature er ikke bare en overnatning på Møn. Det er et sted, man mærker – og som nogle gange mærker én tilbage.

Så uanset om du søger en rolig weekend, en længere pause eller en ny base for en tid, er vi sikre på, at du vil føle dig velkommen. For det er netop dét, vi ønsker at give dig: følelsen af at være velkommen – ikke bare som gæst, men som menneske.

overnatningsmulighed på Møn
hus til leje på Møn
overnatning Møn
overnatning på Møn